Hvad i himlens navn er
meningen?
Der er i denne tid gang i så mange begivenheder på
Jorden, at det både kan forekomme uvirkeligt og uoverskueligt. Jeg vil her
forsøge at gøre rede for nogle vigtige universelle sammenhænge, sådan som jeg
ser dem, og beskrive, at livet er langt mere enkelt, end man umiddelbart skulle
tro. Vi bombarderes konstant med nye informationer, der gør det mere
kompliceret, end det egentlig er. Ikke mindst, fordi en meget stor del af os
ikke anerkender de universelle love. Mange KÆMPER endda imod en anerkendelse,
sikkert ofte af økonomiske årsager.
Af Karl Aage Jensen
Kriser er en forudsætning for udvikling, sådan er det
heldigvis, og det skal nok gå alt sammen, især hvis vi tager tyren ved hornene
og samarbejder med universet. Det er ikke nok i længden kun at samarbejde med
nærmiljøet, men det er en afgørende begyndelse. På længere sigt er det også
fjernmiljøet – ja, hele universet, der skal inddrages. Vi må i
inkarnationsforløbet lære, at alle vore handlinger i yderste konsekvens har en
indvirkning på hele kosmos. Delen er med andre ord lig med helheden. Man kan
eksempelvis se et atom som et helt solsystem med en kerne og derom kredsende
elektroner (planeter). Og vores klode er et levende væsen, hvor regnskovene
udgør klodens lunger, og vi mennesker udgør klodens hjerneceller, selv om man
ikke altid skulle tro det…
Hjernehalvdele eller hemisfærer
Når vi nu er udstyret med to hjernehalvdele, er det
ikke nok kun at bruge den ene!
Polarisering af yderligheder ses i stigende omfang i
samfundet, og det afspejler sig naturligvis også i det politiske system. Også i
det enkelte menneske, som tænker udelukkende med én hjernehalvdel, højre eller
venstre. Principielt er det det samme som at være højre-eller venstreorienteret
– det er den samme polarisering.
Bruger vi kun den venstre halvdel som f.eks. i videnskaben,
så bliver tænkningen – og resultaterne
deraf - fragmentarisk. Man står med en enorm og uoverskuelig mængde
data, som det kan tage årtier blot at bearbejde. Og helt umuligt at få fuldt overblik
over. Vi ser da også ofte, at store videnskabelige opdagelser sker ved
tilfældigheder under søgning efter noget helt andet. Videnskabsmænd og andre
vil over tid udvikle sig derhen, at begge hjernehalvdele bruges i lige høj grad. Selv om
vi satser så enøjet på den ene hjernehalvdel, kan vi ikke engang udnytte denne
fuldt, og man regner med, at vi kun bruger ca. 10 % af vores totale
hjernekapacitet. Det siger sig selv, at det langt fra er optimalt, og at det
derfor vil give mange fejldispositioner. Fejldispositioner vil blive færre
eller slet ikke forekomme ved fuld brug af begge hjernehalvdele. Noget, vi alle vil komme til at
kunne engang i fremtiden.
Større ansvarlighed
Det nytter ikke at skyde på politikere, som vi selv har
valgt. De er blot et uskyldigt spejl på den kollektive bevidsthed. Hvis vi
giver politikerne eneansvaret, bliver det en sovepude, som på den ene side
fritager den enkelte fra selv at handle, og på den anden side får mennesker til
at føle sig som magtesløse ofre.
Et billede på større ansvarlighed ser vi i dagens
virkelighed, hvor kommuner i stigende grad gør brug af frivillig arbejdskraft
for at få budgetterne til at hænge lidt bedre sammen. Mange frivillige mener,
at det er dejligt, hvis man kan være med til at tage et ansvar for at få
samfundets hjul til at dreje bedre rundt. Nogle har dog også et lidt mere
jeg-orienteret argument, nemlig at kommunen undgår at sende skattestigninger ud
til borgerne, men overordnet set har kommunerne fat i det rigtige. En anden
gruppe kunne ikke drømme om at lave frivilligt arbejde ud fra argumenterne om,
at de betaler skat nok i forvejen (på en måde samme argument som den anden
gruppe, men noget mere egoistisk), eller at de har nok at se til. Resultatet er
altså, at de, der har personligt overskud, hjælper til, og det er en meget fin
begyndelse.
(Far)velfærd – den nuværende krise
Mange private har været gennem gældsfælden, og den
rammer nu hele lande. Senest har vi set Grækenland bevæge sig mod afgrunden.
Portugal og Irland bevæger sig i samme retning, og der vil komme flere lande
til, medmindre der sættes ind med en hestekur, som givetvis vil være upopulær,
sådan som sådanne kure har det for vane at være. Men verden vil senere opdage,
at det ikke var så værst endda – snarere tværtimod – når man ser det i globalt
regi.
Det er virkelig økonomiske og værdimæssige ulvetider
nu, og det kræver en kæmpe indsats fra verdens ledere at få skuden på ret køl
igen. Men de tøver, og det er ikke smukt at se på. Se blot på situationen i
Grækenland, hvor der først blev handlet, da situationen var så alvorlig, at et
kollaps var overhængende. Lederne er handlingslammede, og det giver afsmitning
hele vejen ned gennem det politiske system. Nu har Grækenland fået bevilget 800
milliarder kroner som resultat af det ”bedst mulige” politiske resultat. Varen
blev leveret i sidste øjeblik i Grækenland.
Dette eksempel gælder EU, men det samme er i realiteten
gældende i USA, og flere eksempler vil komme til med de lappeløsninger, der
diskes op med. I USA så vi under sidste valg, at Republikanerne begyndte at bruge valgtaktik
midt i den meget alvorlige gældskrise,
landet befandt sig i – og reelt stadig gør. .
Alt dette afspejles i Plutos gang gennem Stenbukken,
som også viser den verdensomspændende krise, der egentlig er en nødvendig
værdikrise. Krisen skal få os til at gøre op med og tænke over, om det liv, vi
hver i sær har, er tilfredsstillende. Læs det senere afsnit om Pluto.
Krisen er så dybtgående, at den ikke kan spares væk
gennem borgernes sparsommelighed. Ved borgernes sparsommelighed kommer
forretningerne til at gå dårligt, og dermed kommer der mindre ind i skat osv. –
altså en negativ spiral, som ikke giver vækst, men recession. Da det heller
ikke er en holdbar løsning bare at skrue op for forbruget, som stort set alle
politikere i realiteten mener, så må der nødvendigvis en eller anden form for
kollaps til for at få tingene til at ændre sig. Stenbukken står for
ansvarlighed og vil sætte tæring efter næring. Den er nøjsom og kan leve på en
sten. Det bliver der brug for på både kort og langt sigt, hvis tingene skal
ordne sig. VIL vi ikke spare – eller vil politikerne ikke have os til det – så
vil vi blive NØDT til at gøre det. Vi har altså indtil videre kun set toppen af
isbjerget. Og selv om vi måske godt kunne slippe af sted med et par
lappeløsninger mere, så vil det blot være skønne, spildte kræfter.
Vores økonomiske system er – ligesom sammensætningen af
politikere på Christiansborg og andre parlamenter - et udtryk for den til
enhver tid eksisterende kollektive bevidsthed.
Og vores samfundssystem er, set med universets briller, ikke optimalt
endnu. Derfor har vi endnu ikke set de største udfordringer. Sætter man sig op mod universet, får man nok
at se til.
Det er intet mindre end en mega-sprængfarlig situation,
vi står i lige nu. Alt for få tager dette alvorligt og indtager en afventende
holdning, indtil det på et tidspunkt bliver nødvendigt at handle - og så er det
måske for sent. Mangel på realitetssans er en af de ting, universet vil vide at
gøre op med, og det kan ske f.eks. gennem kriser. Én af de universelle loves
grundsætninger er, at lige tiltrækker lige. Mange overser totalt disse
væsentlige love; derfor bliver hele systemet efterhånden sovset ind i bl.a.
kompromiser og fodnotepolitik – og mangel på vilje til at ændre på den praksis.
Der er også et økonomisk motiv for mange, som må reguleres, hvis vi ikke selv
finder ud af at gøre op med skavankerne. På kort sigt er det naturligvis også
det letteste at lade stå til og håbe, at markedskræfterne vil klare paragrafferne
for os. Men det vil universets love ikke acceptere i længden.
Hvad kan vi stille op?
Med Pluto gennem Stenbukkens tegn er der ikke andet at
gøre end at sige farvel til den måde, vi har indrettet os på indtil nu og sige
goddag til en ny verdensorden. Vi står derfor forhåbentlig over for et
paradigmeskifte af dimensioner. Der skal gøres noget fundamentalt ved
problemerne, og det kan kun gå for langsomt, hvis vi altså vil undgå de helt
store katastrofer, for vi har indtil videre kun set begyndelsen. Eksempelvis
klimaændringerne og det stigende antal naturkatastrofer. Imens kan man endda
opleve, at vi fortsætter regnskovenes fældning og mange andre brud på naturens
lovmæssigheder. Der er ganske vist behjertede sjæle, der kæmper en indædt kamp
for at redde stumperne, og tak for det. Man viser her, at der skal gøres noget
og går foran med et godt eksempel. Men man må desværre sige, at udfordringerne
er blevet så store, at det ikke batter nok, når modstanderen er grådigheden
selv. Dette er prisen for en liberalistisk udvikling.
Naturens love skal ind
Der er alt for lidt pondus i kampen for, at vi kan
komme til at leve i harmoni med naturens love. Et stigende antal mennesker ser
det nærmest som en demokratisk ret at bo i en storby, hvilket notorisk forurener
voldsomt – igen et udslag af overbefolkningens svøbe – eller måske rettere
befolkningsfordelingens svøbe, for der er jo lige præcis det antal mennesker på
Jorden, der til enhver tid SKAL være. Men jeg vil godt forudsige, at der inden
længe (de næste 100 år maksimalt) vil komme en strøm, der går den anden vej,
fordi det både bliver umoderne eller for tætpakket at leve i en storby, som er
meget sårbar overfor eksempelvis naturkatastrofer. Og et stigende antal
mennesker vil også efterhånden blive fristet til at leve i pagt med naturen.
Det er det også let at forudsige, at der ikke sker noget effektivt, før
katastrofen er overhængende. Det er katastrofalt med vores mangel på indsigt i
naturens lovmæssigheder. Denne mangel bevirker, at vi konstant kommer til at
sætte os op imod den måde, de universelle kræfter nu engang fungerer på. Vi vil
med andre ord blive nødt til at bevæge os fra uvidenhedens tidsalder ind i
indsigtens tidsalder. Og kun indsigt kan give den rigtige udsigt. Hvis ikke vi
indser dette, vil Jordens (og dermed også de møjsommeligt opbyggede demokratier
på kloden) sårbarhed komme til at virke som en boomerang. Vi sidder med andre ord på en tikkende bombe,
hvor ingen kender tidspunktet for detonation.
Ægte udsigt må nødvendigvis være baseret på åndelig
indsigt. Når denne er tilvejebragt, så vil udviklingen ændre sig automatisk og
tilsyneladende helt af sig selv.Alt har dog en årsags- og virkningssammenhæng,
den såkaldte kausalitet, som hænger uløseligt sammen med karma-filosofien. En
anden af de universelle love, vi ikke kan komme uden om. Vi må i stedet
samarbejde med den. Her kan vi bruge et billede fra den astrologiske verden,
hvor vi ser, at planeterne ikke er til for at genere os, men for at gøre os
opmærksom på det, der skal ændres, hvis vi vil leve på betingelserne af de
lovmæssigheder, vores verden hviler på. Pluto gør f.eks. opmærksom på, hvad der
er rigtigt og forkert. Og ved at lære at tolke de signaler rigtigt, opstår et
meget givtigt samarbejde med planeten. Så er der ravage i ens liv, er det klogt
først at tolke, hvad vi kan lære af den situation, vi står i, og som oftest kan
det se ud til at være skabt af udefra kommende forhold. Men dette er aldrig den
fulde sandhed. Der ligger signaler til os i alle de omstændigheder, vi støder
på i livet, både positive og negative. Det handler næsten altid om, at vi skal
ændre på et eller andet livsområde.
Pluto og forandringer – transformation
Planeten Pluto står for transformation eller forvandling. Den
er særdeles mærkbar i sin virkning, både når den rammer ind i ens eget horoskop
og i et lands horoskop. Den ramte for eksempel ind i Sovjets horoskop i
1989-91, hvor nogle astrologer havde set det på forhånd og vurderet, at
Berlinmuren ville falde i slutningen af 1980'erne, hvad der præcist kom til at
ske.
Og det kan ses på verdenssituationen, hver gang Pluto
skifter tegn. Den var for det første på banen i i 1929, hvor det store krak
skete på børsen i New York, men skal vi blive lidt mere up to date, kan det
nævnes, at Pluto gik igennem Skorpionens tegn i 1983-1995,som er Plutos eget tegn. Her fandt et andet børskrak sted,
nemlig i 1987 i USA. Det viste sig dog at være computerne, der var ”løbet
løbsk”. Det var altså mere et teknisk problem end et egentlig børskrak, som
afslørede en sårbarhed i systemet, som kunne have betydet et ”teknisk knock
out” økonomisk set. Det er ikke uden
grund, at årtiet kaldes for fattigfirserne.
Nyt afsnit her
Fra 1995-2008 gik Pluto gennem Skyttens tegn, og dette
tegn forstørrer alting og vil skabe vækst, no matter what. Det var i den
periode, det hele bare kørte derudad – tilsyneladende strygende. Boligpriserne
steg, indtil de kollapsede med et brag i 2008. Dette var forudsagt af
astrologer allerede i 1995, hvor Pluto skiftede tegn og gik ind i Skytten.
Ingen andre prognosemagere havde forudset krisen, som dog ikke var svær at spå
om på grund af Plutos styrke og Stenbukkens tendens til kriser. Pluto fordrer
ægthed, og den bliver ved med at gøre os opmærksom på, at noget skal ændres. Og
den helmer ikke, før vi makker ret og samarbejder med den – transformationens
planet.
Skal man nævne en person, der har haft Pluto inde i
billedet, så er det Lene Espersen, som dog for nylig – efter at denne planet
har øvet indflydelse på hendes liv i ca to år - er sluppet ud af dens kløer.
Alle, der er født den 26. september som hun, har i 2009-2011 haft besøg af
Pluto. For øjeblikket er det dem, der er født i de sidste dage af september og
den 1. oktober, der står med udfordringerne. Folkerepublikken Kina er grundlagt
den 1. oktober og har Pluto inde i billedet i 2011-13. Vi kan derfor vente, at
styret vil stramme grebet om befolkningen i endnu højere grad, men at dét vil
blive mødt med protester. Også økonomien (Pluto står for storkapitalen og store
pengesummer generelt) kan der blive problemer med. USA har Pluto inde i landets
horoskop i disse år, så både Kina og USA er i økonomisk krise. Dog på hver sin
måde, da den kinesiske krise mere går i inflatorisk retning. Dette eksempel er
blot for at vise, at kriser kan ses i horoskoper, og det er altid godt at vide,
hvornår problemerne kan dukke op, så man bedre kan imødegå dem – præcis ligesom
en vejrudsigt.
Selvindsigt
Det gælder om at få indsigt i os selv, og gør vi det på
den rigtige måde og følger universets principper, vil det hele komme til at gå
med færrest mulige gener. Vi må som beboere på denne klode tage et medansvar og
gøre det mest effektive her og nu. Og svært er det ikke, det kræver blot vilje
og åbenhed til at konfrontere os selv med konsekvensen af den enorme række af
”fejl”, vi kollektivt set har begået indtil nu. Summen af disse fejl skal vi nu
og i den kommende tid/generationer betale prisen for.
Jeg brugte ordet ”fejl”, men det ER naturligvis ikke
fejl, for når vi ER uvidende – eller rettere uoplyste – så bliver vi nødt til at
lære det på den hårde måde. Sådan vil det ikke blive i fremtiden – udviklingen
går heldigvis i den helt rigtige retning, selv om det ikke altid ser sådan ud.
Det er efter min bedste overbevisning meningen med det hele, at alle skal blive
lykkelige til slut – som jo ikke er slut alligevel, men begyndelsen på en ny
cyklus. Udviklingen er evig og de universelle love og mekanismer er meget
enkle, men det er afgørende, at vi lærer at bruge begge hjernehalvdele. Dette
kan være noget af en udfordring, fordi vores vestlige uddannelsessystem
hovedsagelig er baseret på brug af den venstre hjernehalvdel (hemisfære). Både
hjernens og jordklodens halvdele kaldes hemisfærer, som betyder halvdele af en
kugle/klode/cirkel. Ligesom der er stor forskel på de to hjernehalvdeles måde
at tænke på, er der globalt set også stor forskel på både østlig/vestlig og
nordlig/sydlig handle- og tænkemåde. I
østen bruger man hovedsageligt den højre hjernehalvdel, men vi i Vesten hovedsageligt
bruger den venstre. Forskellen var dog noget større i tidligere tider.
Fra ydre til indre overbevisning
Når vi følger vores indre overbevisning og handler i
overensstemmelse med denne, så kan der ikke ske fejl – højst tilsyneladende fejl.
Men generelt har vi desværre fulgt vores ydre overbevisning og handlet efter
forholdene i den fysisk/materielle verden.
Følger vi vores indre overbevisning, vil det sandsynligvis komme til at
gå ud over vores høje materielle levestandard, men det er et lille problem i
forhold til den katastrofe, vi ellers er på vej mod. Vælger vi at få erfaring
gennem katastrofer, så er det sådan, det er – det er bare ikke nødvendigt, at
det absolut skal være sådan. Det er blot et logisk resultat, hvis man
udelukkende bevæger sig på de ydre planer – i uvidenhedens tidsalder. Vi må
bevæge os mod oplysningens tidsalder, vel at mærke den indre oplysning, og ikke
det, vi oplevede under det, man kaldte for oplysningstiden, og som kun handlede
om ydre, intellektuel oplysning.
I øvrigt, hvad skal vi med velfærd, når det mest er på
det materielle plan? Jo, den højere mening er helt sikkert, at ydre velfærd
skal give os overskud til at bevæge os mod den indre velfærd, som er i
overensstemmelse med universets love og som derfor hverken forårsager
forurening eller har andre negative bivirkninger. Så man kan faktisk sige, at
alt er såre godt. Men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis vi stædigt
holder fast i, at vi vil have materiel vækst.
Vi har i bedste ”Catch-22 stil” anbragt os selv i en
situation, hvor vi er handlingslammede. Der står vi så og ”venter på Godot”.
Ingen politikere har visionære løsninger, og så er der ikke andet at gøre end
at vente på det logiske og nødvendige sammenbrud. SÅ kan vi i bedste Pluto-stil
begynde at bygge noget nyt op af asken lige som Fugl Fønix.
Regulering
Verden er i stigende grad af lave, derfor er
reguleringer nødvendige i en overgangsperiode, mens vi får styr på tingene. Når
vi har gået et stykke af vejen kommer der en fase, hvor vi bliver nødt til at
bevæge os mere i retning af at lade falde, hvad ikke selv kan stå – præcis, som
det sker i naturens verden. Vi må anvende naturens principper for at vende den
negative spiral i vores egen udvikling og dermed i den kollektive udvikling. På
den måde vil vi samlet set blive sundere. Sygdom og andre ubalancer opstår i
særlig grad, når vi kommer for langt væk fra os selv. I naturen opstår sygdomme
mest som et led i at begrænse bestanden med henblik på at skabe mere styrke og
sundhed på længere sigt. Derfor er det en fejl, hvis vi bruger medicin i for
stor udstrækning, for så giver det samlet set en mindre sund bestand, som har
brug for mere medicin for at overleve. Sygdom i naturen opstår altså ud fra en
nødvendighed og følger naturens love. Jeg vil også antage, at dette sker for
mennesker, og at jo flere vi bliver på kloden, jo mere sygdom og lidelse på
længere sigt.
Vi har gjort os til herrer over naturen i en grad, som vil
give sig uhensigtsmæssige udslag på mange livsområder. Det vil automatisk skabe
problemer for os selv, når vi kæmper mod vores egen natur. Det har konsekvenser,
når vi bevæger os mere og mere bort fra naturens lovmæssigheder.
Udviklingen og naturen ønsker, at vi hele tiden skal
udvikle os og lære. Gør vi ikke det på naturens helhedsorienterede betingelser,
fremmes ubalancerne. Konkret viden og logik som f.eks. lægevidenskab har sine
begrænsninger – også selv om man hele tiden bliver dygtigere til at behandle
sygdomme, og endda handler i den bedste mening. Men så længe det sker fragmentarisk,
har det ikke den ønskede effekt, nemlig at slippe for sygdom og lidelse.
En kold tyrker?
Selv om det mest effektive i vores krise ville være en
”kold tyrker”, hvor vi fra den ene dag til den anden ændrer fundamentalt på
situationen, er dette ikke realistisk i virkeligheden. Og universets love vil
også sørge for, at det, der skal ske, det også KOMMER til at ske hen ad vejen.
En kold tyrker ville nok også være for meget af det gode og give os for store
abstinenser, når vi har bragt os så lang væk fra os selv, som tilfældet er.
Abstinenserne ville i givet fald blive så store, at de vil udgøre en sygdom i
sig selv. En gradvis ændring bliver
ganske enkelt helt nødvendig, og jo før vi begynder på den proces, jo bedre.
Kun ved at søge tilbage til os selv, pagten med naturen og Moder Jord, kan vi
give slip på f.eks. græsrodsbevægelser som Greenpeace og WWF, hvis fornemste
formål må være at gøre sig selv overflødige. Demonstrationer vil så også blive
unødvendige, for hvad skulle man dog demonstrere imod. Det er den verden, vi er
på vej hen imod, selv om det unægteligt kan være svært at få øje på. Lige nu
lader de fleste stå til og trækker på skulderen med bemærkning om, at man jo
som enkeltindivid hverken kan gøre fra eller til. Men jo, det kan vi i høj
grad. Hvis hver enkelt af os besluttede at gå foran med et godt eksempel, ville
udviklingen hurtigt begynde at gå den rigtige vej. Vi ville ikke mere få stress
og ikke jage efter en masse status. Læs om beretningen om de mexicanske fiskere
i forslaget til en ny boligpolitik.
De mange liv
Mange tror ikke på, at vi lever flere gange. Men man
kan jo spørge, hvilket større mirakel er det at blive født flere gange, i
forhold til at blive født én gang. Faktisk vil det ikke være et større mirakel,
når vi tænker på, at det at blive født én gang i forvejen er et så kæmpestort
mirakel, at den samlede naturvidenskab aldrig har været så meget som i nærheden
af at løse livets gåde. Bevares, man har haft nogle fine teorier i tidens løb,
og den nu om dage fremherskende tanke er, at livet er opstået i forbindelse med
”The Big Bang”. Spørgsmålet er bare, hvor denne enorme eksplosion kom fra, når
de samme videnskabsmænd mener, at der før eksplosionen intet var! Noget af en
teori, må man sige. Der er virkelig plads til forbedring – hvad der også kommer
en dag. I den åndelige verden er man ikke i tvivl om, at der står en
intelligens bag det store skaberværk. Det er den intelligens, man normalt
kalder Gud, og som måske også kunne kaldes for summen af de samlede
naturkræfter – og det skal man jo kalde et eller andet, og det blev til Gud.
Man må ikke glemme, at Gud er en levende organisme ligesom som mennesker og
jordkloden. Det er på en måde den proces, vi alle skal igennem i løbet af de
mange liv: Individuel bevidsthed, klodebevidsthed og gudsbevidsthed, som også
kan kaldes universel bevidsthed. Og så er vi ovre i det religiøse univers, hvad
der også er grundlaget for at kunne forstå livet, og for at vi kan udvikle os
til de uendelige højder. Faktisk kan denne proces sammenlignes med den
materielle, tekniske udvikling. Tænk blot på, hvor meget og hvor hurtigt
computeren er blevet udviklet på så kort tid. Dette er universets måde at gøre
OS opmærksomme på, at vi kan udvikle os personligt efter samme skabelon, som er
uendelig. Udviklingen vil altså først stoppe på det fysiske plan, når en computer
kan alt, og her mener jeg virkelig alt - men ganske vist på det fysiske plan.
Når dette plan er fuldbyrdet, går udviklingen over på det åndelige plan, hvor
den fortsætter i det uendelige, indtil vi er fuldkomne som mennesker eller
åndelige væsener. Forstår og accepterer man denne tankegang og lever efter den,
bliver livet lettere og enklere og derfor meget mere overskueligt, og
overskuelighed er noget, vi mangler i vor tid. Det vil give SÅ meget mening at
leve, at vi bliver nødt til at gøre os stor umage i forhold til os selv og
andre. Og så er vi på rette vej. Alene det at føle os på rette vej, er meget
meningsfuldt, for det giver os mål og retning i livet.
Tror man ikke på reinkarnation – og det står alle frit
for – så bliver det straks mere kompliceret, for så er livet baseret på tilfældigheder. Det er
f.eks. også tilfældigt, at gener kan mutere og fremavle helt nye
dyrearter/variationer. Det burde ikke kunne finde sted, men det sker bare. Her
ser det noget anderledes ud fra det åndelige plan, for her anses alt for at ske
i pagt med naturens lovmæssigheder. I stedet for at se en mutation som en
tilfældighed – så kan man se det
som Guds eller universets skaberkraft. På samme måde kan mennesket
mutere, og det er noget sådant, der foregår lige nu i den teknologiske
tidsalder (vi tager i udviklingsprocessen nogle af de samme kvantespring, som
når vi oplever livets overgange, f.eks. fra barn til voksen eller fra voksen
til gammel). I disse overgange kan man opleve livet som kaos, men det er blot
overgange til en ny, nødvendigt realitet. Det føles kompliceret, fordi vi ikke
forstår hele årsags- og virkningssammenhængen.
Men vi kan regne med, at på sigt vil det hele ende lykkeligt og rigtigt
– derfor ender det med den ægte lykke, og ikke en lykkeerstatning – et såkaldt
surrogat – som vi ellers oplever i stigende grad, efterhånden som den
materielle udvikling skrider frem. Jo mere materiel overflod – jo mere lykke.
Tror vi. Se slutningen af artiklen.
For at gøre tanken om den manglende tro på
reinkarnation færdig, så har jeg hørt flere argumentere med især den teori, at
vi naturligvis kun lever en gang, for alle kan jo se, at når man dør, er alt
liv forsvundet. Men her glemmer man den væsentlige faktor, at mennesker ikke
kun er den fysiske krop. Vi består også af ånd, og den ånd har forskere faktisk
kunnet veje til ca. 200 gram, hvilket er den vægt, vi taber os lige omkring
dødsøjeblikket. Og hvad er det, der forsvinder? Det er sjælen, som dermed
bliver væsentligere end den fysiske krop, fordi den overlever denne. Det er
faktisk mere rigtigt at sige, at det er sjælen, der har en krop, og ikke
kroppen, der har en sjæl. Men sammen bliver det naturligvis til en helhed.
Flere mener også i fuldt alvor, at reinkarnation er en
både vanvittig og forfærdelig tanke, for så skal man alle genvordighederne
igennem igen. Dette er også forkert, for man kommer til at opleve udfordringer
på et højere og højere plan, efterhånden som man lever gennem inkarnationerne,
hvilket igen er et nødvendigt element i udviklingen. Men nogle mener altså, at
når ét liv kan indeholde så meget lidelse med sygdom og død, så betakker de sig
for at leve flere gange og glemmer at se det som en positiv udviklingsproces,
hvor vi gradvist kæmper os ud af alle udfordringerne.
Hvor ender vi?
Det nuværende bureaukratiske skindemokrati med alle
dets begrænsninger vil blive en saga blot. Der vil blive meget mindre administration
i takt med, at vi udvikler os. Der vil komme meget mere kontinuitet, og alle
vil glæde sig over de mange forbedringer. Fællesskabet vil finde et naturligt
og godt leje med optimal frihed til den enkelte. Udfordringerne vil ikke
længere blive behandlet med den gamle medicin, men med den nye og naturlige.
Når vores kollektive og individuelle bevidsthed er
blevet udviklet til det højeste niveau, så vil eksempelvis komme til at kunne
bestemme så meget over vore egne liv, at vi vil få lov til at dø, når vi ønsker
det, hvad der næsten altid vil falde sammen med den universelle udløbsdato. Den
kan vi mærke indeni. Som det er nu, bestemmer vi ikke engang, om vi vil have
slukket for respiratoren. Vi er med andre ord på vej mod fuldt demokrati – en
gennemgribende forandring af vores samfund i retning mod et liv baseret på
naturens lovmæssigheder. Kun på den måde kan vi opnå ægte lykke – og lykke er
blevet skabt for at blive opnået. Der er ganske god mening i det hele. Alt
andet ville også være helt uforståeligt – så mange anstrengelser til ingen
verdens nytte…
Verdens børser vil blive nedlagt, reduceret eller få
nye funktioner. Børsmæglere vil ikke få de kronede dage, de ellers har haft i
en årrække. I det hele taget vil der ikke kunne spekuleres i markederne som i
dag, hvor en vare som mad er et spekulationsemne på børserne. Markedskræfterne
vil blive fuldstændig omlagt, så de tjener det enkelte menneske og dermed
helheden. Spekulation er ikke et kendt begreb i den åndelige verden. Ganske
ligesom mange andre moderne begreber heller ikke er det. Sådan unaturligheder
vil efterhånden blive afskaffet næsten af sig selv. Der er ikke brug for
unaturlige ting og begreber. Politik vil gå samme vej og blive afløst af
åndelig ledelse. Først falder blokpolitikken, dernæst partipolitikken - og dermed
hele det politiske system, som vil blive afløst af det menneskelige system.
Livet er ufattelig enkelt
Udvikling er - ligesom universet – uendelig.
Uendelighed er næsten ufattelig, men kun indtil vi bruger hele hjernen og
dermed alle vore muligheder. Når vi ifølge teorien om reinkarnation og har
gennemlevet det antal liv, der skal til for at komme gennem hele registeret i
vores udvikling, får vi et virkeligt demokrati. Og det vil blive så naturligt,
at ingen vil tænke over det. Det er jo også blot et naturligt resultat af den
kollektive udvikling gennem generationer og inkarnationer. Alle kommer vi hele
møllen igennem - fra den primitive begyndelse til det endegyldige paradis.
Livet er ekstremt enkelt, så hvis man vil have mest
muligt ud af livet, handler det om at leve så enkelt som muligt – at gå fra
enkeltheder til enkelhed og helhed.
-
Der er en mening med alt!
-
Det vil jeg sørme også håbe – for ellers ville det bare
være for meget…
