Fra velstand til velfærd

Tænketanken Mikros forslag til en ny samfundsmodel, som – hvis den bliver ført ud i livet - ville kunne ændre hele boligsektoren til attraktive og bæredygtige bofællesskaber for de mennesker, der måtte ønske at bo i lejeboliger. Et forsøg i større skala skitseres her

Af Karl Aage Jensen

Mikro – Tænketanken for vision og helhed

Alle vi mennesker har et fundamentalt behov for at elske det sted, hvor vi bor - med plads til at dyrke vore egne produkter f.eks. grøntsager og frugt. Og hvis vi samtidig har en funktion i helheden, giver det en langt større livskvalitet, end hvis vi bare bor i en ordinær lejebolig. Sådanne funktioner vil vi selv kunne skabe, hvis vi får muligheden for at udfolde vores egne kreative løsninger og derved få mulighed for at udleve vore personlige behov i og omkring vores bolig.  

Vi har også behov for at være en del af en helhed og at have en funktion i denne helhed. At realisere dette kan politikerne nemt gøre muligt for os. Det kræver blot den nødvendige politiske vilje at vedtage et forsøgsprojekt i større skala. Og vi kan lige så godt gå i gang, for der vil om ikke lang tid opstå et direkte folkekrav om mere livskvalitet ud over den materielle velstand, vi har nu. Og i virkeligheden er det det, krisen forsøger at gøre os klart. Vi må alle vælge et bedre liv i harmoni med naturens lovmæssigheder. Samarbejder man med disse lovmæssigheder, vil negative tilstande automatisk harmoniseres over tid. 

Nødvendig nytænkning

Dette er en ambitiøs, men nødvendig plan, hvis man vil velstandssamfundets svøber til livs. Planen vil kunne give international opmærksomhed, og den vil sætte Danmark på verdenskortet, hvad angår nytænkning på boligområdet i retning af at ændre vores samfund, så det bliver mere bæredygtigt og hensigtsmæssigt for folk at leve i. For at opnå dette vil det være nødvendigt at foretage en reduktion – og på sigt elimination – af de forhold, som ikke skaber de optimale rammer for mennesker, og som derfor genererer negative forhold som kriminalitet, psykiske lidelser og mangel på lykke og formål i livet.

Mikro-planens sigte er at skabe helt nye muligheder for, at danskerne kan udleve deres drømme om bæredygtige bofællesskaber med en enkel, men slagkraftig og forholdsvis let gennemførlig model, som blot kræver et blåt stempel fra politisk hold for, at man kan sætte forsøget i gang. Det vil være nødvendigt med en større investering fra start, men investeringen vil uundgåeligt på sigt bære frugt på alle ovennævnte områder.  

Privilegieboliger

Pilotprojektet kan enten etableres i eksisterende bygninger, der er blevet til overs, eksempelvis et sygehus eller en kaserne med den rette størrelse. Området skal være tilstrækkeligt stort til, at beboerne efterhånden kan blive mest muligt selvforsynende. Det tilstræbes, at beboerne klarer langt de fleste opgaver i fællesskabet selv, herunder opgaver på sundheds- og socialområdet. Dette klares gennem rekrutteringen af lejere til PR-boligerne, privilegie- og ressourceboligerne. 

Det vil blive nødvendigt at tilknytte et større areal landbrugsjord, som gøres økologisk og CO2-neutralt, som også resten af projektet skal være. Det vil ikke være noget problem at skaffe beboere til disse privilegieboliger, hvor man betaler husleje gennem en specifik arbejdsindsats. Så bestemmer den enkelte selv, hvor meget, vedkommende vil arbejde ud over den minimumsindsats, der skal til for at få en bestemt procentdel af huslejen betalt. Det vil sandsynligvis blive muligt for den mest driftige at få penge tilbage i husleje via sit overarbejde inden for rammerne af fællesskabet. Indsatsen kan altså bestå af en fastsat indsats plus en frivillig, som begge belønnes efter nærmere fastsatte regler.

Beboersammensætningen skal ske demografisk. Det vil sige så og så mange par, enlige, etniske danskere, udlændinge, gamle, børn, mænd, kvinder, psykisk syge, arbejdere, selvstændige osv.

Der skal være en vilje hos boligansøgeren til at gøre en indsats, der svarer til vedkommendes ydeevne. Eksempelvis kan de fleste handicappede, ældre og kronisk syge yde en vis indsat på trods af deres nedsatte arbejdsevne.

Ved at skabe en repræsentativ beboersammensætning undgår man ghettodannelser som f. eks. plejehjem og indvandrer-, arbejder- og velhaverkvarterer.

Andre muligheder

Projektet kan yderligere udvikles med mediekontor, afslapnings- og motionsrum, skole, indkøbs- og distributionscentral, elbiler, som beboerne kan leje og minibiograf. Der bør være mulighed for, at en del af beboerne kan arbejde uden for forsøgsområdet, dog helst i nærheden, så transportudgifterne holdes så lave som muligt. Forsøget vil formentlig vise, at man kan omlægge sin arbejdsindsats på en konstruktiv, bæredygtig og besparende måde til gavn for alle. 

Fra storby til Udkantsdanmark

Denne organiske model vil på længere sigt få storbymennesker til at flytte ud på landet med alle de fordele, dette indebærer. Det må forventes, at strømmen af folk til storbyerne efterhånden vil aftage, og at det igen kommer på mode at flytte på landet, hvis blot de nødvendige tilbud forefindes her. Dette kan ske allerede i løbet af indeværende århundrede, og så bliver det pludselig eftertragtet at bo i Udkantsdanmark. Danmark kan på den måde blive et foregangsland af dimensioner, hvad angår økologisk og helhedsbetonet levevis.

Bæredygtig vækst

Stort set alle ønsker vækst, som vi kendte det i opgangstiderne frem til 2008. Men vækst er problematisk, når den næsten udelukkende sker på det materielle plan. Det er imod naturens og dermed livets måde at fungere på. Der skal være balance mellem den fysiske og ikke-fysiske verden for at skabe reel lykke, som er det, vi alle higer efter, når alt kommer til alt. Vi har et stort efterslæb med hensyn til den ikke-fysiske verden i vor tid. Sætter vi ind nu, kan dette relativt hurtigt imødegås, netop gennem en ny boligpolitik, som skal være inkluderende i stedet for ekskluderende, som vi kender det fra en del sammenhænge i samfundet af i dag.

En funktion i fællesskabet

Som nævnt er det af stor betydning for det enkelte individs livskvalitet at have en afgørende funktion i et fællesskab, som er vitalt for dets fortsatte eksistens. Den slags modvirker mange former for lidelse, især på det følelsesmæssige og psykiske område, for ikke at tale om den almene tilfredshed med livet, som mangler hos et stigende antal mennesker i dag på trods af, at Danmark har verdensrekord i følelsen af lykke. Denne ”statistik” har dog den væsentlige mangel, at den i overvejende grad kun fokuserer på den materielle lykke.   

Boligboble II undgås

Mikro vurderer, at endnu en boligboble (Double Bubble) kan være under opsejling. Den første var stærkt medvirkende til at udløse den nuværende økonomiske krise i 2008. Og der vil uundgåeligt komme flere af disse, sådan som vores økonomiske system er skruet sammen. En ændring af boligpolitikken, og hvad deraf kan følge, vil kunne modvirke dette og give langt større stabilitet og sammenhængskraft i samfundet som helhed. Et mere detaljeret forslag følger senere.

Når man først har kørt det nye system ind, vil udviklingen med stor sandsynlighed foregå med eksponentiel hastighed, fordi det nye system har været ventet med længsel af mange og derfor vil få maksimal velvilje i befolkningen. Pionervirksomhed er motiverende i sig selv. Og man vil hurtigt opdage, at det moderne samfunds mange udfordringer kan løses med noget, der ligner et snuptag – igen på grund af den velvilje og motivation, et sådant pionerprojekt vil blive mødt med. Beboerne vil givetvis være motiveret til en stor portion frivilligt arbejde, hvor en ekstra indsats måtte være nødvendig til helhedens bedste.

Denne nye måde at leve på vil blive – om ikke en patentløsning – så i hvert fald en løsning, der er optimal set i forhold til de andre muligheder, der drøftes på politisk plan, og som indtil videre slet ikke er tilstrækkelige til at imødegå udfordringerne med klimaforandringer, CO2-udslip mv.

Det er i øvrigt vigtigt, at projektet bliver sat i værk med den mindst mulige politiske indblanding. Der skal virkelig satses på beboernes velvillighed og deres ønske om et mere helt liv i pagt med naturens lovmæssigheder. Det skal være baseret på selvstyre i videst mulig omfang, især i forsøgsfasen. De nye boligfællesskaber skal være baseret på det enkelte menneskes ansvarlighed og pligtfølelse over for helheden.

Samfundet kan dermed på længere sigt score store værdier i form af en velfærdsforøgelse med mange gunstige bivirkninger til glæde for alle. Forsøgsmodellen kan danne grundlag for lignende modeller i hele landet og kan på sigt eksporteres til udlandet. Den skal være bygget på substans og bæredygtighed og vil derfor være langtidsholdbar og indebære en respekt for jordkloden, som vi kender det fra naturfolkene.

Vi kan ikke være perfekte fra start, vi må lære af eventuelle fejl og turde risikere at begå dem. Vi må alle tage et personligt ansvar og ikke vente på, at samfundet gør det for os. Det kan kun være i samfundets interesse, at befolkningen tager ansvar og initiativ. 

Samfundets eneste investering er at yde økonomisk støtte i startfasen, f.eks. ved at stille jord og bygninger til rådighed, derefter vil der givetvis ske en organisk vækst til glæde og gavn for alle involverede parter.

En løsning til dem, der er ramt af boligboble I
Mange af samfundets udfordringer kan løses gennem en ny boligpolitik. Eksempelvis kan jeg nævne, at mange af ofrene for de sidste 5 års ustabile boligmarked er de familier, der er insolvente på grund af, at deres boliglån nu langt overstiger, hvad boligen kan sælges for. Hvis den overhovedet kan sælges. Måske købte de nyt hus, før det gamle var solgt, og da krisen kom, var det meget svært at sælge det gamle hus. Måske overtalte banken dem til købe aktier for den nyvundne friværdi i deres hus, dengang opsvinget var på sit højeste. Og nu er pengene tabt. Årsagerne kan være mange.

Kreditforeningerne og bankerne er nu i gang med at afvikle disse misforhold ved hjælp af tvangsauktioner og gældssaneringer. Dette skaber stor frustration og utryghed for de berørte familier, der efter denne nedværdigende gældssanering kun har til udsigt at leve de næste 10 år på kontanthjælpslignende vilkår, da det er det, en gældssanering byder på.

Samtidig er genhusning af disse familier en bekostelig affære for staten, idet man bliver genhuset i små, men dyre lejligheder, og så kommer der også udgifter i form af udbetaling af boligsikring. Endvidere er de mennesker, boligkrisen har ramt, i stor udstrækning fra middelklassen i den arbejdsduelige alder. De tilhører altså den kategori, der regnes for landets bærende drivkraft inden for den del af BNP, der kommer fra produktionsvirksomhed. Så det kan kun gå for langsomt med at vende denne håbløse situation til en win-win-situation. Og det kan gøres ved at tilbyde de berørte familier at flytte ind i PR- boligerne, måske med et aftalt antal ansvarsopgaver at bidrage med i deres nye boligfællesskaber til gengæld for nulstilling af deres gæld. Staten vil på den måde tage ansvar for sine ramte borgere og sørge for at disse familier hurtigt kan komme op til overfladen og genvinde deres værdighed og livskvalitet.

Bankernes tab ved disse gældssaneringer er sikkert det, der berettiger dem til at tage høje udlånsrenter osv., og der er ikke andre til at betale end skatteyderne. En ny boligpolitik vil hurtigt kunne skabe balance i tingene.  

Fordele for den enkelte
Alle beboere vil formentlig spare både tid og penge ved at leve i en ressourcebolig med indkøbsforening, spisehus, biograf og masser af andre tilbud, der kan komme hen ad vejen. Men fællesskabet vil være den væsentligste faktor med de sociale og kulturelle tilbud og forhold i det hele taget. Der vil være stor klub- og foreningsaktivitet med arrangement af foredrag og kurser. Der vil kunne etableres foredragssal med opdateret teknologi, hvor aktiviteterne i den udstrækning det ønskes, kan udsendes direkte til computere uden for området. Blot for at nævne et par af mange perspektiver.

Investering i boliger
Man ved, at sociale investeringer betaler sig. Det gælder ganske vist mest i lande med større ulighed end i Danmark. Men et bolig forsøg i stor skala er også noget helt andet, og det bør politikerne ikke være blinde for. Ud over at sætte Danmark i den absolutte internationale førerposition med deraf øget velfærd vil fremtiden vise, at der vil være tale om et kvantespring i udviklingen, som vil have en gavnlig indflydelse på mange forhold i samfundet. Det gælder faktisk alle de områder, hvor der er udfordringer for det moderne samfund.

En proaktiv statslig politik vil være meget gavnlig for denne succes. Fremtiden byder på store forandringer i klima- og miljøområdet, og det kan man få tager toppen af gennem en ny boligpolitik, hvor erhvervslivet må bakke op, og den blå blok må give afkald på nulvækst i det offentlige. Gør de ikke det, må vi søge at realiserer projektet gennem andre kanaler. Og her findes heldigvis fonde og kapitalstærke enkeltpersoner, der med stor sandsynlighed vil være interesseret i at bidrage til at give udviklingen et skub i den rigtige retning.

Krisens løsning i øvrigt

Den økonomiske krise kører nu på femte år, og der ventes stadig på, at der skal komme en bølge udefra og sætte det hele i gang. Men hvorfor ikke foregribe begivenhedernes gang og selv være igangsættere? Der er et øget stressniveau i den arbejdende befolkning og utryghed og manglende tillid til fremtiden hos en stor del af resten.

Sætter vi et boligforsøg i gang hurtigt, kan dette tiltag i sig selv skabe tillid til, at en god og bæredygtig løsning er mulig inden for en overskuelig tidsramme. Det vil vise sig, at det er muligt at skabe et velfærdssamfund i balance, hvor vi udvikler den fysisk/materielle verden, samtidig med udvikling af optimal velfærd for alle.

Pilotprojektet kan afprøve og opbygge det optimale velfærdssamfund, først i miniformat, og når børnesygdommene er afhjulpet, kan ideen rulle videre ud i landet, og derefter blive til gavn og glæde for resten af verdens befolkning.

Der bliver virkelig tale om en win-win situation. Skal vi så komme i gang?